Maugstrup Vandværks historie: 

I 1938 var der nogle beboere i Maugstrup, der kunne se betydningen af, og de store fordele, ved et fælles vandværk.
Hans Flintholm, Jens Juhl og Niels Hummelhoff var hovedkræfterne bag initiativet, og de havde det hele klar til en stiftende generalforsamling den 14 februar 1939.
Pedersen, som var værkets ingeniør, overdrog bygningen af værket til H.J.
Christensen fra Herning. Denne skal bygge værket til samme pris som Sommersted by vandværk.
Vandværket i Maugstrup blev sat i drift den 1. august 1939.
Den 7. september 1939 var der ekstraordinær generalforsamling, hvor selskabets økonomiske stilling blev drøftet.
Tilslutningen til vandværket havde svigtet, og man blev enige om at forhøje afgifterne med 70%; dog således de kunne nedsættes, hvis der kom flere tilslutninger. Man blev også enige om at købe den jord, hvor værket lå.
Grunden var på 230 m2, og man købte den af Hans Flintholm for 230 kr.
I 1940 bliver lovene godkendt af amtsrådet, og man ansatte H. Jørgensen fra Haderslev som regnskabsfører.
Den 14. februar 1941 er man klar til at holde den første ordinære generalforsamling. Også her blev der diskuteret økonomi, og man enedes om at optage et lån i Kreditforeningen for Kommuner i Danmark på 30.000 kr. til 4% p.a., afdrageligt i 25 år.
I 1942 indlægger man elektrisk lys i værket, og filtersandet bliver fornyet.
En lille ting, vi i dag synes er sjov at se tilbage på, er at man dette år besluttede, at andelshavere med indregistreret bil skulle betale 50 øre ekstra i vandafgift pr. måned.
Da vi når frem til 1943 stiger afgiften igen med 62%, og andelshavere med wc-skylleværk skal betale 1 kr. ekstra pr måned.
Man vedtog ligeledes, at man skulle betale 1 års vandafgift ekstra, for at indfri et lån i banken. Man foretog også en optælling af køer af hensyn til vandafgiften.
De næste par år sker der ikke de helt store ting i værket. Man har i gennemsnit et årlig overskud på ca. 500 kr.
I 1949 overtager smed Reimer pasningen af værket efter Hans Flintholm, og Reimer overdrages "tilsynsbogen" af fabrikstilsynet, der dog forlanger at hydroforen males.
Da det igen er galt med økonomien overtager værket selv regnskabsføringen i 1950 med Peter Scherning som kasserer.
1951 var året hvor værket blev indhegnet, og i 1953 blev vaskeriet tilsluttet, og afgiften for en husstand udgør 52,80 kr.
Da der de følgende år kommer flere andelshavere til sætter man 4000 kr. ind på en 6 mdr. konto.
Så kommer tiden, hvor man forbyder havevandingen i tiden 9.00 - 19.00, og afgifterne nedsættes med 50%, vi skriver nu 1958.
Året efter overtager værket gadebelysningen i forsyningsområdet, det vil sige strømudgifter og vedligeholdelse.
I 1960 var man allerede miljøbeviste i Maugstrup; idet man indførte bøder på 25 kr. ved misbrug af vand. Samtidig ansætter man en fast opkræver for værket, og i 1962 må man investere i 2 nye trykvandspumper.
53 andelshavere er man oppe på i 1963, hvor man forhøjer afgifterne med 25%. Efter at man i 1964 har fået ny sugepumpe, vil man gerne have gadebelysning ved nybebyggelse på Vadebrovej.
Værkets udgifter øges med 1/3 i 1966.
For at få lidt penge i kassen afholder man gåsespil, der gav et overskud på 533 kr.
Vandværket skal udvides, og det sker i 1969 med en afgiftsforhøjelse på 25% til følge.
Da selskabet blev stiftet i 1939 skulle selskabet i følge lovene køre til 1969.
Derfor blev man enige om at ændre lovene, så selskabet kører videre til 1999.
1969, var også året, hvor man fejrede 30 års jubilæum på Damende ved Haderslev.
Efter at Vojens kommune har overtaget gadebelysningen, forespørger Ringtved i 1970 om muligheder for tilslutnings til vandværket.
To år senere i 1972 sker så den meget omtalte fenol ulykke i nabobyen Simmersted.
Det gav en del ekstra arbejde for bestyrelsen, idet vandværket pludselig skulle til at forsyne 48 andelshavere mere.
Der var delte meninger ang. forsyningen til Simmersted.
Men efter utallige møder med Simmersted Vandværks bestyrelse, og en ekstraordinær generalforsamling, blev man dog enige om, at Simmersted skulle forsynes fra Maugstrup. Hver husstand skulle betale 800 kr., og Simmersted betaler for nedlæggelse af en 4 tommer ledning.
I 1973 kommer der 15 nye tilslutninger fra Ringtved, Maugstrup Skov og Mejerivej.
Lånet i banken forhøjes med 40.000 kr. til 95.000 kr. pga. udvidelse af værket, samt ny rentvandsbeholder.
20% forhøjelse af vandafgiften bliver vedtaget i 1975, hvor Simmersted Vandværk sælges til Vojens kommune for 3.000 kr.
Fra den 20. september 1975 har Maugstrup Vandværk overtaget aktiver og passiver fra Simmersted Vandværk, hvorfor Maugstrup overtager en gæld på 10.371,85 kr. Dermed er en sammenslutning af de to værker en realitet.
Den 4. februar 1976 var første gang begge vandværker var samlet til generalforsamling. Der skulle nu vælges 5 bestyrelses medlemmer og efter lovene, som også blev ændret det år, skulle de 3 bestyrelsesmedlemmer være fra Maugstrup og 2 fra Simmersted, og formanden skulle altid være fra Maugstrup.
Året efter altså i 1977, skal værkets filterskylning automatiseres. Dette vil koste ca. 70.000 kr. Det er også året, hvor man afskaffer opkræve-manden, og går over til opkrævning gennem banken.
I 1978 forespørger Kastvrå ang. vandforsyning; men efter en del møder med bl.a. planlægningsudvalget droppes sagen.
Så i 1979 er det galt med den ældste boring, og værket etablerer en ny boring på Nis Johnsens mark på Ringgade. Dette kostede ca. 75.000 kr., og man blev enige om at andelshaverne skulle betale en ekstra opkrævning, så man kunne undgå at optage låne.
Restbeløbet på 3.632 kr. fra fenol ulykken udbetales til vandværket.
Man bliver i 1981 nødt til at hæve afgifterne med 20 %, da man skal have udskiftet en del ledninger, og den ene rentvandspumpe bliver udskiftet, så udpumpnings kapaciteten øges fra 36m3 til 48 m3 pr. time.
To år senere i 1983 stiger afgiften igen med 20 %.
I de efterfølgende år kommer der en del nye tilslutninger, og man har skiftet mange gamle ledninger ud.
I 1987 finder bestyrelsen ud af at værket ligger på to grunde, hvoraf den ene er ejet af Vojens Kommune. Kommunen vil få dette bragt i orden, så værket kommer til at eje det hele.
I 1988 bliver værket sat i stand - både udvendig og indvendig.